Minus med store tal
Guide til læreren
Indhold
Introduktion
Målgruppe og mål
Undervisningsforløbet ’Minus med store tal’ retter sig mod elever i 2. klasse. Forløbet består af 20 lektioner, og det er en god ide at dele disse lektioner i 2-3 mindre forløb af 1-2 ugers varighed.
- Der er to mål med forløbet
- At eleverne udvikler deres forståelse af tal og af minus som regneart
- At eleverne kan regne minusstykker fleksibelt. Det vil sige, at eleverne opbygger et repertoire af strategier til at regne minusstykker, og at de vælger og tilpasser strategier til en bestemt situation eller et bestemt minusstykke.
Det er ikke et mål i sig selv, at eleverne udvikler mange strategier, men at de udvikler forskellige typer af strategier, som de kan bruge fleksibelt afhængig af de tal, der indgår i et minusstykke.
Forløbets faser
Forløbet er opdelt i 4 faser i forhold til de strategier og tænkemåder, der er i fokus.
I forløbet indgår tre typer af strategier:
-
1. Hoppestrategier:
Eleverne bruger en åben tallinje og regner et minusstykke ved at hoppe frem og/eller tilbage på tallinjen. -
2. Dele-op-strategier:
Eleverne regner et minusstykke ved at dele op og samle typisk i enere, tiere, hundrede osv. -
3. Lav-om-og-ret-til strategier:
Eleverne laver et minusstykke om til et, de lettere kan finde resultatet af, regner det, og retter det derefter til.
- Der er størst fokus på, at eleverne udvikler hoppestrategier og dele-op-strategier. Elevernes brug af lav-om-og-ret-til strategier er afhængige af, om eleverne kan genkende tal eller regnestykker i et minusstykke, som de lettere kan finde resultatet af, og disse strategier er derfor mindre generelle end de to andre strategier.
Eleverne kan tænke minus på forskellige måder. Når de regner 45 – 12, kan de fx tænke minus som:
-
Tag væk:
Eleverne tager 12 væk fra 45. Det svarer til regnestykket 45 – 12 = ? -
Forskel op eller fyld op:
Eleverne tænker i forskellen mellem de to tal. De starter med 12 og finder forskellen/afstanden/fylder op til 45. Det svarer til regnestykket 12 + ? = 45. -
Forskel ned:
Eleverne tænker i forskellen mellem de to tal. De starter med 45 og finder forskellen/afstanden ned til 12. Det svarer til regnestykket 45 - ? = 12.
Eleverne bruger især de tre tænkemåder i forbindelse med hoppestrategier, mens de ofte kun tænker ’tag væk’, når de bruger dele-op-strategier.
’Minus med store tal’ bygger på læringssporet At subtrahere flercifrede tal. Her kan du evt. læse mere om de tre strategier og tænkemåder under Tilgang.
Progressionstænkning
Forløbet bygger på den progressionstænkning der er i læringssporet ’At subtrahere flercifrede tal’ (Se fx `Oversigt´). Kort fortalt handler denne progression om, at klassen udvikler fire fælles måder at regne minusstykker på, som er beskrevet i hver sin fase.
- Fase 1
- Eleverne lærer at regne minusstykker, der er formuleret som hverdagsproblemer om fx racerløbspil eller tyggegummi, og regner dem med støtte i konkrete materialer som fx centicubes eller tierstænger og enere.
- Fase 2
- Eleverne lærer at regne minusstykker, der stadig er formuleret som hverdagsproblemer, men eleverne regner dem nu ved at bruge tegninger såsom den åbne tallinje eller vekslepladen.
Når eleverne skal udvikle hoppestrategier og dele-op-strategier kræver det forskellige:
- Hverdagssituationer
- Konkrete materialer
- Tegninger (repræsentationer)
Den åbne tallinje støtter fx eleverne i at udvikle hoppestrategier, mens vekslepladen støtter dem i at udvikle dele-op-strategier. Derfor er fase 1 og 2 opdelt i to:
- Fase 1a og 2a med fokus på hoppestrategier
- Fase 1b og 2b med fokus på dele-op-strategier
- Fase 3
-
Eleverne lærer at regne minusstykker fleksibelt med støtte i tegninger og regneudtryk.
Her er minusstykkerne formuleret som regneudtryk, og eleverne har derfor mulighed for at være mere fleksible i deres valg af strategier.
- Fase 4
- Eleverne lærer forsat at regne minusstykker fleksibelt, men ved at støtte sig til noter, tal og regneudtryk.
Forløbets opbygning
- Forløbet består af faser, der hver indeholder 1-2 dobbeltlektioner.
- For hver dobbeltlektion er der forslag til 2-3 problemer, som klassen kan arbejde med.
Arbejdsform:
- Læreren iscenesætter problemerne et ad gangen (beskrevet i venstre kolonne under de enkelte lektioner).
- Eleverne arbejder med problemet enten selvstændigt eller i små grupper i 5-10 min (beskrevet i højre kolonne under de enkelte lektioner).
- Læreren leder en klassesamtale om elevernes arbejde med problemet (beskrevet i højre kolonne under de enkelte lektioner).
- Dernæst iscenesætter læreren det næste problem osv.
De to midterste punkter kan gentages flere gange i en lektion, hvis læreren vurderer, at der er brug for fælles klassesamtaler undervejs.
Vejledning og materialer:
- Der er knyttet printark til nogle lektioner
- Der er forslag til, hvordan og med hvilke materialer læreren kan iscenesætte problemet.
- Der er også forslag til, hvilke pointer det kan være godt at sigte efter i de fælles klassesamtaler.
- Læs evt. mere om iscenesættelse, elevers undersøgelse og fælles klassesamtaler i vejledningen til læringsspor (sidste del).
Supplerende:
- Det kan være en god idé at sørge for, at eleverne kan tegne og notere i deres arbejde med problemerne, fx i et kladdehæfte eller på et ark, som læreren har forberedt, og som knytter an til et bestemt problem.
Overblik over faserne
Fase 1
Hverdagsproblemer med perler og perlekæder.
Støtte i konkrete materialer og tegninger.
Fase 1a
Fase 1B
Ca. 1 uge
Fase 2
Hverdagsproblemer med spilleplader og slikpakker.
Støtte i tegninger, tallinjer og veksleplader.
Fase 2A
Fase 2b
Ca. 2 uger
Fase 3
Talopgaver og fleksible strategier.
Støtte i tallinjer, veksleplader og noter.
Ca. 1 uge
Fase 4
Talopgaver og fleksible strategier.
Støtte i noter og regneudtryk.
Ca. 1 uge
(kan udelades)
Lektion 1-2 (Fase 1a)
Annas og Kajs perlekæder
Materialer:
- Antalskæder (fx fra Gonge) eller selvlavede perlekæder med 100 store perler, hvor de 10 første perler har samme farve, de 10 næste har en anden farve osv.
- Evt. klemmer til at markere antallet af perler.
Iscenesættelse
Arbejd fælles i klassen med spørgsmål 1 og 2 i problem 1.
Problem 1:
Anna og Kaj er i gang med at lave perlekæder. Lige nu ser det sådan ud:
(Anna har 52 perler, og Kaj har 66 perler. Vis dem på antalskæderne)
1) Hvad kan I fortælle om perlekæderne? (Farver, opbygning, antal perler).
2) Hvilken perlekæde er længst?
3) Hvor mange perler har Anna? Kaj?
4) Hvor mange perler er der i forskel mellem de to kæder?
Undersøgelse og klassesamtale
Lad eleverne få 5–10 min. til at arbejde individuelt eller i makkerpar om spørgsmål 3 og 4.
Det er vigtigt, at eleverne støttes til at tænke i 10’ere, enten når de finder antallet af Annas og Kajs perler, og/eller når de finder forskellen mellem antallet af deres perler. Tal fælles om, hvordan man kan finde svaret på spørgsmål 3 og 4, fx ved at skip-tælle (10, 20, 30, …) og tælle enerne, og ved at (skip-)tælle forskellen mellem deres perler eller bruge en hoppestrategi, hvor eleverne fx hopper 8 perler på kæden fra 52 til 60 og dernæst 6 perler fra 60 til 66, i alt 14 perler.
Tal også om det tilhørende minusstykke, og hvordan det kan skrives som
66 — 52 = 14.
Iscenesættelse
Problem 2:
Kaj er uheldig. der ryger 12 perler af hans perlekæde med 66 perler. Hvor mange er der tilbage?
Udvid evt. problemet: Hvad hvis Anna havde tabt 11 perler? 13? 22?
Undersøgelse og klassesamtale
Lad eleverne få 5–10 min. til at arbejde med problem 2.
Tal fælles om, hvordan man kan finde svaret, fx ved at bruge en hoppestrategi, hvor eleverne tænker ’tag væk’.
Tal også om det tilhørende minusstykke, og hvordan det kan skrives som
66 — 12 = 54.
Iscenesættelse
Problem 3 (ekstra):
Både Anna og Kaj vil have 80 perler på deres perlekæder.
1) Hvor mange perler mangler Anna?
2) Hvor mange perler mangler Kaj?
Undersøgelse og klassesamtale
Lad eleverne få 5–10 min. til at arbejde med problem 3.
Tal fælles om, hvordan man kan finde svarene, fx ved at bruge en hoppestrategi, hvor eleverne tænker ’forskel op (fyld op)’. Sammenlign evt. med, hvordan de tænkte ’tage væk’ i problem 2.
Tal også om de tilhørende minusstykker, og hvordan de kan skrives som
80 — 52 = 28 og 80 — 66 = 14.
Lektion 3-4 (Fase 1a)
Luccas og Alberts perlekæder
Fokus: Eleverne udvikler forsat hoppestrategier, der bygger på brug af konkrete materialer.
Materialer:
- Antalskæder eller perlekæder med 100 perler
- Evt. klemmer
Iscenesættelse
Arbejd fælles i klassen med spørgsmål 1 i problem 1.
Problem 1:
Lucca og Albert er i gang med at lave perlekæder. Lucca har sat 55 perler på sin kæde. Albert har sat 31 perler på sin kæde.
1) Prøv at vise på en antalskæde (eller perlekæde), hvor mange perler Lucca har sat på, og hvor mange perler Albert har sat på.
2) Hvor mange perler er der i forskel mellem de to kæder?
Klik for at forstørre
Undersøgelse og klassesamtale
Lad eleverne få 5–10 min. til at arbejde med spørgsmål 2.
Tal fælles om, hvordan man kan finde svaret, fx med hoppestrategier, hvor eleverne har tænkt forskelligt enten ’forskel op (fyld op)’ eller ’forskel ned’, og om det tilhørende minusstykke
55 — 31 = 24.
Iscenesættelse
Problem 2:
Lucca er uheldig. Der ryger 21 perler af hendes perlekæde med 55 perler. Hvor mange er der tilbage?
Udvid evt. problemet: Hvad hvis der var røget 22 perler af? 23? 41?
Undersøgelse og klassesamtale
Lad eleverne få 5–10 min. til at arbejde med problem 2.
Tal fælles om, hvordan man kan finde svaret, fx ved at bruge en hoppestrategi, hvor eleverne tænker ’tag væk’, og om det tilhørende minusstykke
55 — 21 = 34.
Iscenesættelse
Problem 3 (ekstra):
Både Lucca og Albert vil have 100 perler på deres perlekæder.
1) Hvor mange perler mangler Lucca?
2) Hvor mange perler mangler Albert?
Undersøgelse og klassesamtale
Lad eleverne få 5–10 min. til at arbejde med problem 3.
Tal fælles om, hvordan man kan finde svarene, fx med en hoppestrategi, hvor eleverne tænker ’forskel op (fyld op)’, og om de tilhørende minusstykker
100 — 55 = 45 og 100 — 31 = 69.
Sammenlign evt. de hoppestrategier og tænkemåder, som eleverne har brugt ved Luccas og Alberts perlekæder.
Lektion 5-6 (Fase 2a)
Racerløb
Fokus: Eleverne udvikler fortsat hoppestrategier til minus og lærer at bruge en spilleplade, der ligner en tallinje, som støtte.
Materialer:
- Spillebrikker
- Terninger (almindelige eller andre typer, såsom 4-sidede eller 10-sidede terninger).
- Printark 1
Iscenesættelse
Anna og Kaj spiller Racerløb. De skiftes til at slå med en terning og hoppe det antal øjne, terningen viser, med en spillebrik på ’racerbanen’. Det gælder om at komme først i mål.
Klik for at forstørre
Lad eleverne afprøve spillet (printark 1) i små grupper med en eller flere terninger. Man kan vælge at spille med, at man skal hoppe ét felt baglæns, hvis man slår det næststørste øjental på terningen, fx 5, eller at spille med to terninger og flytte summen af (eller forskellen mellem) øjentallene.
Problem 1:
Anna og Kaj er i gang med et spil. De er ikke kommet lige langt. Anne står på 19 og Kaj på 34. Hvor meget mangler Anna at hoppe? Kaj?
Klik for at forstørre
Undersøgelse og klassesamtale
Lad eleverne få 5–10 min. til at arbejde med problem 1.
Tal fælles om, hvordan man kan finde svaret ved at bruge spillepladen, fx med hoppestrategier, hvor eleverne tænker ’forskel op (fyld op)’, og om de tilhørende minusstykker
60 — 19 = 41 og 60 — 34 = 26.
Iscenesættelse
Problem 2:
Hvor meget er der i forskel på de steder Annas og Kajs brikker står?
Undersøgelse og klassesamtale
Lad eleverne få 5–10 min. til at arbejde med problem 2.
Tal fælles om, hvordan man kan finde svaret, fx med en hoppestrategi, hvor eleverne tænker ’forskel op (fyld op)’ eller ’forskel ned’, og om det tilhørende minusstykke
34 — 19 = 15.
Iscenesættelse
Problem 3:
I et andet spil er der 21 i forskel mellem Annas brik og Kajs brik. Hvor på racerbanen kan de stå? Giv flere eksempler.
Udvid evt. problemet: Hvad hvis der var 17 i forskel mellem Annas og Kajs brik? 28?
Fortsæt evt. i ekstramapperne.
Undersøgelse og klassesamtale
Lad eleverne få 5–10 min. til at arbejde med problem 3.
Tal fælles om, hvilke placeringer af Annas og Kajs brik eleverne er kommet frem til, og hvilke minusstykker der hører til, fx
53 – 32 = 21.
Spørg fx: ”Kan I se mønstre i stykkerne?” og lav en eller flere beskrivelser af det sammen.
Lektion 7-8 (Fase 2a)
Mere racerløb
Iscenesættelse
Lad evt. eleverne spille Racerløb igen, og introducér den åbne tallinje.
Anna og Kaj har spillet Racerløb. De bruger en tallinje til at fortælle om spillet (i stedet for at finde spillepladen frem).
Problem 1:
Da Kaj kom i mål, stod Anna på felt 29. Hvor meget manglede Anna at hoppe?
Klik for at forstørre
Undersøgelse og klassesamtale
Lad eleverne få 5–10 min. til at arbejde med problem 1.
Tal fælles om, hvordan man kan finde svaret ved at bruge den åbne tallinje med tiermarkeringer, fx hoppestrategier, hvor eleverne tænker ’forskel op (fyld op)’, gerne med ’smarte hop’ såsom 10-hop, og om det tilhørende minusstykke
60 — 29 = 31.
Iscenesættelse
Problem 2:
Da Anna stod på feltet 37, skulle hun hoppe 19 felter tilbage. Hvilket felt kom hun til?
Klik for at forstørre
Undersøgelse og klassesamtale
Lad eleverne få 5–10 min. til at arbejde med problem 2.
Tal fælles om, hvordan man kan finde svaret ved at bruge en åben tallinje, fx med hoppestrategi eller lav-om-og-ret-til strategi, hvor eleverne tænker ’tag væk’, og om det tilhørende minusstykke
37 — 19 = 18.
Iscenesættelse
Problem 3:
Da Kaj stod på felt 48, stod Anna på felt 27. Hvor mange hop var der i forskel?
Udvid evt. opgaven: Hvad hvis Anna stod på felt 25?
Klik for at forstørre
Undersøgelse og klassesamtale
Lad eleverne få 5–10 min. til at arbejde med problem 3.
Tal fælles om, hvordan man kan finde svaret ved at bruge en åben tallinje, fx med hoppestrategi eller lav-om-og-ret-til strategi, hvor eleverne tænker ’forskel op (fyld op)’ eller ’forskel ned’, og om det tilhørende minusstykke
48 – 27 = 21.
Lektion 9-10 (Fase 1b)
Luccas og Alberts perler
Iscenesættelse
Tal sammen i klassen om, at I har regnet med minus ved at bruge hoppestrategier, men at der er andre måder at regne med minus på. Tal om, at I nu skal arbejde med en af de andre måder, men at I stadig skal tælle og tænke på smarte måder. Hoppestrategierne kommer I tilbage til senere.
Problem 1:
Lucca og Albert har lagt hver sin bunke med perler klar til deres perlekæder. (Brug
printark 4).
Klik for at forstørre
1) Hvor mange perler er der i Luccas bunke? I Alberts?
2) Hvor mange flere perler har Lucca end Albert?
Undersøgelse og klassesamtale
Lad eleverne få 5–10 min. til at arbejde med problem 1.
Tal fælles om, hvordan man kan finde svaret, fx ved at samle perlerne i bunker af 10 og (skip) tælle (10, 20, 30, …) og finde deres forskel ved at se bort fra de bunker og enere som de begge har, og (skip) tælle resten, og om det tilhørende minusstykke
51 — 34 = 17.
Iscenesættelse
Problem 2: Efter nogle dage har Alberts familie 46 stykker tyggegummi tilbage. Vis med en tegning, hvor mange de har. Lucca og Albert vil lave nye perlekæder og har gjort deres perler klar. De har lagt dem i bunker af 10, så det bliver nemt for dem at lave kæderne. (Brug printark 5).
Klik for at forstørre
Undersøgelse og klassesamtale
Lad eleverne få 5–10 min. til at arbejde med problem 2. Tal fælles om, hvordan man kan vise 10’erne og enerne med en tegning.Iscenesættelse
Problem 3 (ekstra):
Albert er uheldig. Han kommer til at skubbe til perlerne, og der ryger 35 på gulvet. Hvor mange har han tilbage?
Udvid evt. opgaven: Hvad hvis der var røget 36 perler på gulvet? 37?
Undersøgelse og klassesamtale
Lad eleverne få 5–10 min. til at arbejde med problem 3.
Tal fælles om, hvordan man kan finde svaret, fx med dele-op strategi, hvor eleverne tænker ’tage væk’, og om det tilhørende minusstykke
76 — 35 = 41.
Lektion 11-12 (Fase 2b)
Tyggegummi
Fokus: Eleverne udvikler fortsat dele-op-strategier til minus og lærer at bruge tegninger som støtte.
Materialer:
- Evt. centicubes til tierstænger og 1’ere
- Evt. tyggegummipakker med 10 stk. i iscenesættelsen
Iscenesættelse
Alberts familie har næsten altid mange stykker tyggegummi i en skuffe. Der er 10 stykker i en pakke.
Tegn pakkerne og enkeltstykker på tavlen. Tal om, hvor mange stykker tyggegummi familien har.
Klik for at forstørre
Problem 1:
Hvor mange stykker tyggegummi er der tilbage, hvis Albert og hans familie spiser 23 stykker? 22 stykker? 24 stykker?
Undersøgelse og klassesamtale
Lad eleverne få 5–10 min. til at arbejde med problem 1.
Når eleverne ikke længere har brug for konkrete materialer, kan de bruge tegninger.
Tal fælles om, hvordan man kan finde svaret, fx med en dele-op strategi, hvor eleverne tænker ’tag væk’, og om de tilhørende minusstykker
73 — 23 = 50, 73 — 22 = 51
og 73 — 24 = 49.
Bemærk, at det sidstnævnte stykke vil give en tierovergang. Eleverne viser svar og strategier med tierstænger og enere eller tegning og tal.
Iscenesættelse
Problem 2:
Efter nogle dage har Alberts familie 46 stykker tyggegummi tilbage. Vis med en tegning, hvor mange de har.
Undersøgelse og klassesamtale
Lad eleverne få 5–10 min. til at arbejde med problem 2.
Tal fælles om, hvordan man kan vise 10’erne og enerne med en tegning.
Iscenesættelse
Problem 3:
Albert giver 18 af de 46 stykker tyggegummi til Kaj. Hvor mange stykker har Alberts familie tilbage?
Undersøgelse og klassesamtale
Lad eleverne få 5–10 min. til at arbejde med problem 3.
Tal fælles om, hvordan man kan tegne opgaven og finde svaret, fx med en dele-op strategi, hvor eleverne tænker ’tag væk’, og om det tilhørende minusstykke
46 — 18 = 28.
Lektion 13-14 (Fase 2b)
Mere tyggegummi
Fokus: Eleverne udvikler fortsat dele-op-strategier til minus og lærer at bruge en veksleplade som støtte.
Materialer:
Iscenesættelse
Introducer vekslepladen i forbindelse med iscenesættelse af problem 1. Problem 1: Alberts familie har i dag 93 stykker tyggegummi. De spiser 32 stykker i weekenden. Hvor mange har de nu tilbage? Hvad hvis de spiser 34 stykker? (Brug printark 6)
Klik for at forstørre
Undersøgelse og klassesamtale
Lad eleverne få 5–10 min. til at arbejde med problem 1. Tal fælles om, hvordan man kan finde svaret ved at bruge vekslepladen med en dele-op strategi, hvor eleverne tænker ’tag væk’, og om det tilhørende minusstykke 93 — 32 = 61.Iscenesættelse
Problem 2:
Kajs familie har i dag 62 stykker tyggegummi. Hvor mange stykker har de tilbage, hvis de spiser 37 stykker?
Undersøgelse og klassesamtale
Lad eleverne få 5–10 min. til at arbejde med problem 2.
Tal fælles om, hvordan man kan finde svaret ved at bruge vekslepladen med en dele-op strategi, hvor eleverne tænker ’tag væk’, og om det tilhørende minusstykke
62 — 37 = 25.
Lektion 15-16 (fase 3)
Minus med store tal
Iscenesættelse
Læreren skriver et minusstykke på tavlen (uden tierovergang), fx
Klik for at forstørre
Undersøgelse og klassesamtale
Lad eleverne få 5–10 min. til at arbejde med problem 1. Tal fælles om, hvordan man kan finde svaret ved at bruge en åben tallinje med hoppestrategier, hvor eleverne har tænkt ’tag væk’, ’forskel op (fyld op)’ og ’forskel ned’.Iscenesættelse
Problem 2:
Hvordan kan man løse stykket ved hjælp af en veksleplade? (Brug evt. printark 6)
Klik for at forstørre
Undersøgelse og klassesamtale
Lad eleverne få 5–10 min. til at arbejde med problem 2.
Tal fælles om, hvordan man kan finde svaret ved at bruge vekslepladen med en dele-op strategi, hvor eleverne tænker ’tag væk’.
Prøv evt. også med minusstykkerne:
63 – 21 og 97 – 55.
Iscenesættelse
Skriv forskellige minusstykker på tavlen, fx:
- 65 – 41, 65 – 35, 67 – 35
- 74 – 32, 75 – 32
- 45 – 29, 45 – 28
- 90 – 19, 80 – 19, 70 – 19
- 54 – 35, 44 – 25, 34 – 15
- 71 – 69, 101 – 99
Tal fælles om nogle af stykkerne: Hvilke regnehistorier kan høre til?
Tal fælles om, hvordan man nemmest kan løse forskellige stykker: Hvilke stykker vil være nemmest at løse med tallinjen? Med vekslepladen? Vil I tænke ’forskel op (fyld op)’, ’forskel ned’ eller ’tag væk’?
Problem 3:
Eleverne vælger nogle af stykkerne, som de løser på en eller flere måder.
Undersøgelse og klassesamtale
Lad eleverne få fx 20 min. til at arbejde med problem 3. De kan bruge vekslepladen med dele-op strategier, den åbne tallinje med hoppestrategier eller lav-om-og-ret-til strategier.
Tal fælles om forskellige strategier til forskellige stykker, og støt elevernes tænkning med tegninger af tallinjer/veksleplader og af (evt. lærerens) noter og regneudtryk. Drøft, hvilke strategier der er nemmest eller smartest til at løse nogle af stykkerne.
Lektion 17-18 (Fase 4)
Mere minus med store tal
Fokus: Eleverne lærer at bruge strategier til subtraktion fleksibelt med støtte i noter og regneudtryk.
Iscenesættelse
Skriv et minusstykke uden tierovergang på tavlen, fx:
87 – 35
Eleverne regner stykket på en eller flere måder, som de selv vælger.
Undersøgelse og klassesamtale
Lad eleverne få 5–10 min. til at regne stykket på en (eller flere) måder, de selv vælger.
Tal fælles om deres måder at løse stykket på og om nogle strategier er smartere end andre.
Tal også om, hvordan man kan skrive noter og regneudtryk overskueligt, når man regner minusstykker.
Iscenesættelse
Hvordan har Laura, Niels og læreren tænkt, da de regnede stykket?
Klik for at forstørre
Undersøgelse og klassesamtale
- Lad eleverne få 5–10 min. til at prøve at finde ud af, hvordan Laura, Niels og læreren har tænkt, og om de har tænkt noget af det samme.
- Tal fælles om Lauras måde (dele op i 10’ere og 1’ere), Niels’ måde (hoppe et antal 10’ere og 1’ere) og lærerens måde (kolonnemetoden).
- Tal om, hvad der er ens og forskelligt ved deres måder at tænke på, og hvad der er smart ved det, læreren gør.
Iscenesættelse
Regn stykkerne
45 – 23, 78 – 46 og 93 – 51
på måder, der ligner Lauras, Niels og lærerens måder.
Undersøgelse og klassesamtale
Lad eleverne få ca. 10 min. til at regne stykkerne.
Tal fælles om, hvordan eleverne har regnet stykkerne, og hvad der er nemt/smart.
Lektion 19-20 (Fase 4)
Mere minus med store tal
Fokus: Eleverne lærer at bruge strategier til subtraktion fleksibelt med støtte i noter og regneudtryk.
Iscenesættelse
Skriv et minusstykke med tierovergang på tavlen, fx:
93 — 65
Eleverne regner stykket på en eller flere måder, som de selv vælger.
Undersøgelse og klassesamtale
Lad eleverne få tid til at regne stykket på en (eller flere) måder, de selv vælger.
Tal fælles om deres måder at løse stykket på, og om hvordan man kan skrive noter overskueligt, når man regner minusstykker.
Iscenesættelse
Hvordan har Caroline og Albert tænkt, da de regnede stykket?
Klik for at forstørre
Undersøgelse og klassesamtale
Lad eleverne få 5–10 min. til at arbejde med problem 2.
Tal fælles om Carolines måde (dele op i 10’ere og 1’ere) og Alberts måde (dele op i 10’ere og 1’ere eller hoppe 30 frem/tilbage og så tilbage/frem 2, men noteret lodret).
Iscenesættelse
Eleverne regner stykkerne
43 — 29, 72 — 46 og 93 — 58
på måder, de selv vælger.
Undersøgelse og klassesamtale
Lad eleverne få ca. 10 min. til at arbejde med problem 3.
Tal fælles om, hvordan de har gjort og hvorfor, og hvad der er smart/nemt at gøre.
Undervisningforløb
Print hele undervisningsforløbet her
- Bemærk: Printark er ikke inkluderet, men kan hentes separat i printark-sektionen.