Sammenhænge mellem tal
Guide til læreren
Indhold
Introduktion
Målgruppe og mål
Undervisningsforløbet ’Sammenhænge mellem tal’ retter sig mod elever i 2. klasse.
Målet er, at eleverne bliver i stand til at generalisere lineære sammenhænge. Sidst i 2. klasse kan det fx dreje sig om at generalisere sammenhængen mellem et antal borde og det antal stole, der kan stå ved dem.
Elever, der er kommet langt i forhold til målet, kan opdage, begrunde og beskrive en sådan sammenhæng mundtligt og i hverdagssprog, fx med udtryk som:
- ”Antallet vokser hele tiden med 4”
- ”Hvis der er 10 borde, kan man finde antallet af stole ved at sige 10 · 4 plus de 2, der er ved bordenderne”.
Forløbets faser
Forløbet består af en række aktiviteter, der hver kan opdeles i faser, som peger frem mod en generalisering. Der er fire faser i forløbet.
-
Fase 1:
I fase 1 undersøger eleverne såkaldte funktionssituationer med støtte i konkrete materialer og tegninger. En funktionssituation er en situation, hvor to variable varierer sammen. Sådanne situationer kan vedrøre en ren matematisk kontekst eller en omverdenkontekst. Det kan fx handle om sammenhængen mellem højde og antal klodser i ’centicube-tårne’ eller sammenhængen mellem antal borde og antal stole i en bestemt opstilling. Det er vigtigt, at eleverne får gode muligheder for at forestille sig situationen, undersøge den og for at finde par af tal, der varierer sammen i situationen. -
Fase 2:
I fase 2 bruger eleverne tabeller og regneudtryk til at beskrive talparrene fra fase 1. -
Fase 3:
I fase 3 opdager, beskriver og begrunder eleverne generelle sammenhænge mellem tallene i tabellerne og regneudtrykkene fra fase 2. -
Fase 4:
I fase 4 beskriver eleverne generelle vandrette sammenhænge fra fase 3 (korrespondancesammenhænge) med bogstavudtryk (algebraisk notation).
Forløbets opbygning
Hver aktivitet i forløbet består af to til fire af disse faser. I den første aktivitet er det kun fase 1 og 2, eleverne skal arbejde med. I de følgende aktiviteter er det fase 1, 2 og 3. Det er op til læreren, om klassen også skal inddrage fase 4 i forløbets afsluttende aktiviteter. Igennem forløbet bliver aktiviteterne gradvist mere og mere udfordrende.
En af aktiviteterne i forløbet (fra lektion 11-12) adskiller sig fra de øvrige ved kun at fokusere på én fase, nemlig fase 4. Hensigten med denne aktivitet er at introducere bogstavudtryk som en måde at beskrive en generel sammenhæng. Aktiviteten åbner på den måde for muligheden for at inddrage fase 4 i efterfølgende aktiviteter.
Hver aktivitet er opbygget, så læreren iscenesætter en problemstilling (med en funktionssituation), der er fælles for hele klassen. Eleverne arbejder undersøgende med denne problemstilling (fase 1), og aktiviteten afsluttes med en fælles, faglig samtale (der typisk vedrører fase 2 og 3). I de fleste af lektionerne foreslås to problemstillinger, som giver klassen mulighed for at gentage processen med iscenesættelse, undersøgelse og fælles, faglig samtale – og for at styrke elevernes forståelse for de faglige ideer.
Læs mere om de faglige ideer bag forløbet i læringssporet ‘At finde sammenhænge mellem tal‘ og om iscenesættelse, elevers undersøgelse og fælles, faglig samtale i vejledningen til læringsspor (sidste del).
Overblik over faserne
Fase 1
Fase 2
Hvordan fandt I ud af det? |
Fase 3
Eleverne opdager, beskriver og begrunder generaliseringer om sammenhænge mellem tallene i tabeller og regneudtryk.
Fase 4
Eleverne beskriver generelle korrespondance-sammenhænge med algebraisk notation.
Lektion 1-2 (Fase 1, 2 og evt. 3)
V´er og møllevinger
Fokus: Eleverne opdager, beskriver og begrunder de generelle rekursive (lodrette) sammenhænge i figurfølger, der vokser med det samme tal fra trin til trin.
Materialer:
- Centicubes eller papir med kvadratnet.
Vælg den ene af aktiviteterne, og gentag evt. med den anden.
V’erne
Her er en centicubefigur, der ligner et V. Hvert ben er 4 (centicubes) langt. Der er i alt 7 centicubes i figuren.
Lav andre V-figurer. Skriv for hver figur, hvor langt hvert ben er, og hvor mange centicubes, der er i alt.
Møllevingerne
Her er en centicubefigur, der ligner møllevinger. Hver vinge er 3 (centicubes) lang. Der er i alt 13 centicubes i figuren.
Lav andre møllevinge-figurer. Skriv for hver figur, hvor langt hvert ben er, og hvor mange centicubes, der er i alt.
Lad eleverne lave V-figurer i smågrupper. De kan bygge eller tegne. De kan selv bestemme størrelse. Ved hver figur skal de skrive, hvor langt hvert ben er, og hvor mange centicubes, der skal bruges i alt.
Saml derefter elevernes resultater i en tabel på tavlen, og hold fælles, faglig samtale. Er de enige? Begyndelsen af tabellen ser sådan ud, når den er ordnet:
Tal om de mønstre, eleverne kan opdage i tabellen, og stil spørgsmål, hvor de skal ’tænke i mønstrene’, fx:
• Hvordan fortsætter tallene mon i kolonnen med ’Ben’?
• Hvordan fortsætter tallene mon i kolonnen med ’I alt’? Hvorfor?
• Hvor mange centicubes skal man bruge til et V med ben, der er 6 lange? 10?
• Hvor lange ben har et V med 17 centicubes? Hvordan kan I vide det?
• Kan man lave et V med 20 centicubes i alt?
Det, der står med rødt i oversigten,
er ikke en del af lektion 1 og 2 (vælg selv, hvor langt I vil gå).
| Fase 1 | Fase 2 | Fase 3 | Fase 4 |
|---|---|---|---|
| Byg mange forskellige størrelser V’er, fx: Ben: 4 | Saml resultaterne i en tabel. | Tal om de lodrette og de vandrette mønstre i tabellen og løs problemer om dem. • De vokser hele tiden med 2. • Det er det dobbelte minus 1. • Man kan ikke få et lige tal, for… |  |
Lektion 3-4 (Fase 1, 2, 3)
Håndtryk eller trapper
Fokus: Eleverne opdager, beskriver og begrunder den generelle lodrette (rekursive) sammenhæng i en følge, der vokser mere og mere fra trin til trin.
Materialer:
- Centicubes eller papir med kvadratnet.
Vælg aktiviteten med håndtryk eller aktiviteten med trapper.
Håndtryk
5 personer skal give hinanden (netop) et håndtryk hver. Hvor mange håndtryk bliver det i alt? Hvad med 4 personer? Hvad med andre antal personer?
Det kan være en god ide, at eleverne først afprøver i praksis, hvor mange håndtryk 5 personer give hinanden, hvis de skal give hinanden netop et håndtryk hver. |
Trapper
Man kan bruge centicubes til at bygge nogle figurer, der ligner trapper. Hvor mange centicubes skal man bruge til en trappe, der er 4 høj? 5 høj? Hvad med trapper med andre højder?
Det kan være en god ide, at eleverne først afprøver i praksis, hvor mange håndtryk 5 personer skal give hinanden, hvis de skal give hinanden netop et håndtryk hver.
Lad eleverne undersøge håndtryk/trapper med forskellige antal personer/højder. Det kan være en fordel på et tidspunkt at skifte fra afprøvning med personer/centicubes til tegninger. I forbindelse med håndtryk kan det være en ide at introducere en repræsentation, hvor et punkt symboliserer en person, og en streg symboliserer et håndtryk. I forbindelse med trapperne kan eleverne tegne på papir med kvadratnet.
Klik for at forstørre
Saml derefter elevernes resultater i en tabel på tavlen, og hold fælles fælles, faglig samtale. Er de enige? Begyndelsen af tabellerne ser sådan ud, når de er ordnet:
Klik for at forstørre
- Hvordan fortsætter tallene mon i kolonnen til venstre?
- Hvordan fortsætter tallene mon i kolonnen højre? (Se på forskellene mellem tallene).
- Hvor mange håndtryk/centicubes til 7…? Til 10…? Hvorfor?
- Hvor mange håndtryk/centicubes til 1…? Hvorfor?
- Heidi byggede en trappe med præcis 45 centicubes. Hvor høj var den?
Bemærk, at de vandrette sammenhænge er meget svære i disse aktiviteter
(det, der står med rødt i oversigten).
Det er ikke hensigten, at elever i 2. klasse skal arbejde med disse.
| Fase 1 | Fase 2 | Fase 3 | Fase 4 |
|---|---|---|---|
Undersøg sammenhængen mellem forskellige antal personer og antal håndtryk. Personer: 5 | Saml resultaterne i en tabel. | Tal om de lodrette mønstre i tabellen og løs problemer om dem. • De vokser først med 2, så med 3, så med 4… det er hele tiden 1 mere. • Jeg kan regne ud, at med 10 personer bliver det 45 håndtryk. |  |
Lektion 5-6 (Fase 1, 2, 3)
Rektangler med en fast sidelængde
Fokus: Eleverne opdager, beskriver og begrunder en generel vandret sammenhæng (korrespondancesammenhæng).
Materialer:
- Papir med kvadratnet.
Vælg den ene af aktiviteterne, og gentag evt. med den anden.
Rektangler med en fast sidelængde på 4
I skal tegne rektangler med en fast sidelængde på 4. Den anden sidelængde må I selv bestemme.
Hvor mange tern kommer der inde i rektanglet, hvis I laver den frie sidelængde 6 lang? 4 lang? 10 lang? Hvad med andre længder?
Lad eleverne tegne rektangler på papir med kvadratnet. For hvert rektangel skal de skrive, hvor lang de har valgt den frie højde,
og hvor mange tern der er i alt i figuren. Bemærk, at eleverne kan bruge forskellige metoder til at finde antallet af tern.
De kan tælle og regne på forskellige måder. Prøv at udfordre eleverne til at ’skyde genvej’ med beregninger, så de ikke tæller alle ternene.
Saml derefter elevernes resultater i en tabel på tavlen, og hold fælles fælles, faglig samtale. Er de enige?
Begyndelsen af tabellen ser sådan ud, når den er ordnet:
Tal fælles i klassen om de lodrette (rekursive) sammenhænge (med den samme type spørgsmål som tidligere i forløbet).
Tal derefter om, hvordan eleverne har fundet antallet af tern i alt. Er der nogen, som har regnet? Skriv lister med elevernes beregninger, fx:
Hvordan fortsætter det? Hvad hvis sidelængden var 5? 10? 100? Kan I forklare, hvordan man finder antallet af tern,
når man kender (den frie) sidelængde?
Gentag evt. med ’Rektangler med en fast sidelængde på 3’.
Det, der står med rødt i oversigten, er ikke en del af planen (vælg selv, hvor langt I vil gå).
| Fase 1 | Fase 2 | Fase 3 | Fase 4 |
|---|---|---|---|
Tegn mange forskellige rektangler med en sidelængde på 4.
Antal tern: 24 |
Saml resultater i en tabel, og skriv regnestykker.
|
Tal om de lodrette og de vandrette mønstre, og løs problemer:
• Den vokser hele tiden med 4.
• Man kan plusse de fire sider og trække 4 fra. • Hvis rammen har 28 centicubes, er sidelængden 8. |
|
Lektion 7-8 (Fase 1, 2, 3)
Sidelængder og omkredse
Fokus: Eleverne opdager, beskriver og begrunder en generel vandret sammenhæng (korrespondancesammenhæng).
Materialer:
- Papir med kvadratnet
Vælg den ene af aktiviteterne, og gentag evt. med den anden.
Omkredsen af et kvadrat
Tegningen viser nogle kvadrater, der er tegnet på kvadratnet. I kvadratet
med sidelængden 1 er omkredsen 4. I kvadratet med sidelængden 3 er
omkredsen 12. I den med sidelængden 5 er omkredsen 20. Tegn flere
kvadrater, og undersøg sammenhængen mellem sidelængde og omkreds.
Tal i forbindelse med iscenesættelsen om fagordene ’kvadrat’ og
’omkreds’. Konteksten kan evt. handle om indhegning af en (kvadratisk)
kaningård. Hvor meget hegn skal man bruge?
Omkredsen af et rektangel med fast sidelængde på 4
Tegningen viser et rektangel med en sidelængde på 4 og
en sidelængde på 6. Omkredsen af rektanglet er 20. I skal
tegne flere rektangler, der har en fast sidelængde på 4.
Den anden sidelængde bestemmer I selv. Undersøg
sammenhængen mellem den frie sidelængde og
rektanglets omkreds.
Lad eleverne tegne kvadrater på papir med kvadratnet. For hvert kvadrat skal de skrive sidelængden og
omkredsen. Bemærk, at eleverne kan bruge forskellige metoder til at finde omkredsen. De kan tælle og
regne på forskellige måder. Prøv at udfordre eleverne til at ’skyde genvej’ med beregninger, så de ikke tæller
sig frem. Måske kan de også på det her tidspunkt i forløbet opstille tabeller med resultaterne selv.
Tal fælles om sammenhængen mellem sidelængde og omkreds i kvadraterne. Opstil først en tabel i
fællesskab, og lad derefter eleverne forklare, hvordan de kan regne sig frem til omkredsen. Skriv
regneudtryk, der passer til elevernes forklaringer. Hvis sidelængden er 1 fx 1 + 1 + 1 + 1 (eller 4 · 1).
I en fælles samtale kan I både generalisere den lodrette og den vandrette sammenhæng. Det kan fx lyde
sådan: ’Det er 4-tabellen’ eller ’Hvis sidelængden er 100, er det 100 + 100 + 100 + 100’. Lad eleverne sætte
ord på, hvordan man kan finde omkredsen af et kvadrat, hvis man kender sidelængden.
Det, der står med rødt i oversigten, er ikke en del af planen (vælg selv, hvor langt I vil gå).
| Fase 1 | Fase 2 | Fase 3 | Fase 4 |
|---|---|---|---|
Tegn mange forskellige kvadrater.
Omkreds: 20 |
Saml resultater i en tabel, og skriv regnestykker.
|
Tal om de lodrette og de vandrette mønstre, og løs problemer om dem.
• Den vokser med 4.
• Hvis sidelængden er 100, er det 100 + 100 + 100 + 100. • Hvis omkredsen er 40, er sidelængden 10. |
|
Lektion 9-10 (Fase 1, 2, 3)
Borde og stole
Fokus: Eleverne opdager, beskriver og begrunder en generel vandret sammenhæng (korrespondancesammenhæng).
Materialer:
- Papir med kvadratnet.
Vælg den ene af aktiviteterne, og gentag evt. med den anden.
Borde og stole
Ved hvert bord på tegningen kan der sidde to personer ved den længste side og én person ved den korteste side. Hvis man sætter tre borde sammen som på tegningen, kan der i alt sidde 14 personer. Hvor mange personer kan der sidde ved 4 borde i samme opstilling? Ved 5 borde? 10? 100?
Iscenesæt evt. opgaven ved at fortælle om en havefest med et langbord og ved at afprøve opstillingen i praksis med eleverne.
Borde og stole (andre variationer)
Opgaven kan varieres på forskellige måder, fx med andre opstillinger eller andre typer borde. Eksempel:
Lad derefter eleverne undersøge sammenhængen mellem antal borde og stole ved at tegne flere eksempler. De bestemmer selv antallet af borde i eksemplerne. For hver tegning, de laver, skal de skrive antallet af borde og det tilhørende antal stole. Det er en god ide at udfordre dem til at ’skyde genvej’, når de skal finde frem til antallet af stole. Behøver de at tælle dem alle? Kan de ’regne sig frem’?
Den efterfølgende fælles samtale bygger både på en tabel og på tilhørende regneudtryk. Tabellen og regneudtrykkene kan fx komme til at se sådan ud:
I en fælles samtale kan I både generalisere den lodrette og den vandrette sammenhæng. Det kan fx lyde sådan: ’Den vokser hele tiden med 4’ eller ’Hvis der er 10 borde, kan man finde antal stole ved at sige 10 · 4 + 2’. Lad eleverne sætte ord på, hvordan man kan finde antallet af stole, når man kender antallet af borde, og lad dem løse problemer, når de kender sammenhængen, fx:
- ’Hvor mange stole hører til 5 borde?’
- ’Hvor mange borde hører til 30 stole?’ (svær)
- ’Kan der komme et ulige antal stole?’
Vær opmærksom på, at eleverne kan tænke på flere forskellige måder, når de skal ’skyde genvej’ til at finde antallet af stole.
Det, der står med rødt i oversigten, er ikke en del af planen (vælg selv, hvor langt I vil gå).
| Fase 1 | Fase 2 | Fase 3 | Fase 4 |
|---|---|---|---|
Undersøg sammenhængen mellem forskellige antal borde og antal stole.
Stole: 14 |
Saml resultaterne i en tabel, og skriv regnestykker.
|
Tal om de lodrette og de vandrette mønstre, og løs problemer om dem.
’Den vokser med 4.’
’Hvis der er 10 borde skal man plusse 10 ti gange… og så 2 mere.’ ’Hvis man har 6 borde, er der plads til 26 stole.’ |
|
Lektion 11-12 (Fase 4)
Sammenhæng mellem aldre
Fokus: Introduktion til variabelnotation. Eleverne tolker betydningen af et bogstav, der repræsenterer en variabel, i et udtryk på formen 𝑛−5.
Materialer:
- Papir med kvadratnet.
Jeg har en søster, der er præcis 5 år yngre end mig. Jeg er 39 år.
Kan I regne ud, hvor gammel min søster er? Hvor gammel er hun, når jeg bliver 40 år?
Hvor gammel var jeg, da hun blev født?
Iscenesættelsen kan bestå i en kort fortælling og samtale om aktiviteten. Hent evt. inspiration i disse videoer:
Lines og Sabines aldre.
Lad eleverne gå rundt mellem hinanden. Den ene halvdel af dem spiller ’den ældste’,
den anden halvdel spiller ’den yngste’. Når de mødes to og to, siger den ene:
’Jeg er den yngste/ældste. Jeg er ___ år, hvor gammel er du?’
Undervejs bytter eleverne roller, så alle når at være både yngst og ældst.
Brug fx 10 minutter.
En efterfølgende fælles samtale (10–15 minutter) indledes med, at læreren skriver et
bogstavudtryk på tavlen. Udtrykket skal have formen: a − 5.
Forklaringen på udtrykket kan fx lyde sådan:
’Jeg har skrevet noget på tavlen. Kan I se, hvad der står? Måske ser det lidt mærkeligt ud –
hvad siger I? Hvad gør det lidt anderledes, end de regnestykker vi plejer at skrive?
I er nok mest vant til at se bogstaver i dansktimerne, men man kan faktisk også bruge dem i matematik. De betyder bare noget helt andet end i dansk. Det udtryk, jeg har skrevet på tavlen, kan I bruge til at regne ud, hvor gammel min søster er, når I ved, hvor gammel jeg er. Når I ved det, kan I så sige mig, hvad det der bogstav må betyde?’
Typiske svar i den forbindelse kan være:
- Det betyder ’dig’.
- Det betyder 1, for a er det første bogstav i alfabetet.
- Det betyder 35, for du er 35 år.
- Det giver ingen mening, for man kan ikke regne med bogstaver.
Spørgsmålet giver dog også eleverne mulighed for at formulere pointen:
Bogstavet repræsenterer lærerens alder. Elever formulerer det fx som:
’Bogstavet må betyde, hvor mange år du er’.
Dernæst fokuseres på de værdier, a kan have. Kan a være 40? 60? 100? 1000?
Kan det være 5? Kan det være 4? 0? −1?
Til sidst er det elevernes tur til at opstille et bogstavudtryk, man kan bruge til at regne lærerens alder ud, hvis man kender den (yngre) søsters alder. Lad dem få tænketid, og diskuter de forslag, der kommer.
Aktiviteten kan varieres, så forskellen mellem aldre ikke er 5, men et andet antal år.
Overvej, om I (efter denne intro af bogstaver i matematik) vil gå tilbage i planen og beskrive
nogle af de sammenhænge, I tidligere har fundet, med bogstavudtryk.
Lektion 13-14 (Fase 1, 2, 3 og evt. 4)
Snorene
Fokus: Eleverne opdager, beskriver og begrunder en generel vandret sammenhæng (korrespondancesammenhæng). Beskrivelsen kan både være mundtlig og med variabelnotation.
Materialer:
- Evt. snore og sakse.
Begynd med ’Snorene (1 bue)’. Gentag evt. med ’Snorene (2 buer)’.
Snorene (1 bue)
Tegningen viser en buet snor. Hvor mange (mindre) stykker snor bliver, der hvis jeg klipper 1 gang? 2 gange?
Hvordan er sammenhængen mellem antal klip og antal stykker snor?
Det kan være en god ide at demonstrere klippene helt konkret med snor og saks.
Snorene (2 buer)
Samme opgave med en snor, der har to buer.
Lad eleverne undersøge sammenhængen mellem antal klip og antal snore. I deres undersøgelser kan de i begyndelsen bruge snore og sakse, men efterhånden bør de tegne sig frem til løsningerne. Lad også eleverne udfylde tabeller som den herunder.
De kan enten bruge tabeller, som er forberedt på forhånd (på et printark), eller de kan tegne selv.
Klik for at forstørre
I en fælles samtale kan I både generalisere den lodrette og den vandrette sammenhæng. Regnestykker og tegningen herunder kan være en støtte til at se et mønster i den vandrette sammenhæng. Nogle elever ser måske, at hvert klip ’giver 2 snore plus det stykke, der kommer i enden’.
1 klip er altså 1 · 2 + 1.
2 klip er 2 · 2 + 1.
3 klip er 3 · 2 + 1 osv.
Generelt: k · 2 + 1.
Lad eleverne løse problemer, når de har fundet den vandrette sammenhæng.
Eksempel: ’Jeg har klippet så mange gange, at der er kommet 21 snore. Hvor mange klip har jeg lavet?’
Klik for at forstørre
Vælg selv, om I vil inddrage fase 4.
| Fase 1 | Fase 2 | Fase 3 | Fase 4 |
|---|---|---|---|
Undersøg sammenhængen mellem forskellige antal klip og antal snore.
Snore: 5 |
Saml resultater i en tabel, og skriv regnestykker.
|
Tal om de lodrette og de vandrette mønstre, og løs problemer om dem.
’Den vokser hele tiden med 2.’
’Det er det dobbelte plus 1.’ ’Man kan ikke få et lige antal snore.’ |
|
Lektion 15-16 (Fase 1, 2, 3 og evt. 4)
Rammerne
Fokus: Eleverne opdager, beskriver og begrunder en generel vandret sammenhæng (korrespondancesammenhæng). Beskrivelsen kan både være mundtlig og med variabelnotation.
Materialer:
- Centicubes og/eller papir med kvadratnet.
Rammerne
Tegningerne viser nogle kvadratiske rammer, der er bygget af centicubes.
Hvis sidelængden i en ramme er 3, skal man bruge 8 centicubes til at bygge den.
Hvis sidelængden er 4, skal man bruge 12.
Hvad, hvis sidelængden er 5? 10? 100?
Hvordan er sammenhængen mellem sidelængde og antal centicubes?
Klik for at forstørre
Lad eleverne undersøge sammenhængen mellem sidelængde og antal centicubes i alt.
I deres undersøgelser kan de i begyndelsen bruge centicubes, men efterhånden bør eleverne tegne sig frem til løsningerne.
De bestemmer selv, hvor store rammer de vil bygge. Det er vigtigt at udfordre eleverne til at ’skyde genvej’,
når de skal finde antallet af centicubes. Bemærk, at der er flere måder at tænke på i den forbindelse.
Saml elevernes resultat i en tabel på tavlen. I en fælles samtale kan I både generalisere den lodrette og den vandrette sammenhæng.
Regnestykker kan være en støtte til den vandrette sammenhæng. Nogle elever ser måske, at man kan finde antal centicubes
ved at ’tage’ sidelængden 4 gange og trække 4 fra (der er flere muligheder), altså 4 · s − 4.
Klik for at forstørre
Lad eleverne løse problemer, når de har fundet den vandrette sammenhæng.
Eksempel: ’Kan man lave en ramme med præcis 100 centicubes? Hvad er sidelængden i den?’
Vær opmærksom på, at eleverne kan tænke på flere forskellige måder, når de skal ’skyde genvej’ til at finde antallet af centicubes.
Vælg selv, om I vil inddrage fase 4.
| Fase 1 | Fase 2 | Fase 3 | Fase 4 |
|---|---|---|---|
|
Byg mange forskellige størrelser rammer.
Antal: 16 |
Saml resultater i en tabel, og skriv regnestykker.
|
Tal om de lodrette og de vandrette mønstre, og løs problemer om dem.
’Den vokser hele tiden med 4.’
’Man kan plusse de fire sider og trække 4 fra.’ ’Hvis rammen har 28 centicubes, er sidelængden 8.’ |
|